Smørrebrød ud af huset i Kolding
Smørrebrød er en vaskeægte klassiker på frokostbordet og passer rigtig godt til fester eller arrangementer, hvor dine gæster skal have lidt let eller hurtig, lækker mad - fx til en reception, en konference, et møde eller som natmad til festen.
Hos Hjortshøj Party Service leverer vi primært smørrebrød til Kolding, Vejen og Lunderskov, men kører selvfølgelig gerne de ekstra kilometer, hvis du ønsker leveret til en anden adresse i Midt- eller Sønderjylland.
Direkte fra smørebrættet for maksimal friskhed og smag
Når man bestiller smørrebrød ud af huset, kan man ikke altid være sikker på, at madderne er smurt på dagen, eller om de har overnattet i et køleskab, hvilket gør pålæg og pynt slattent, mens brødet bliver hårdt og koldt, hvilket vi synes, ødelægger smagsoplevelsen.
Smørrebrød skal være friskt, og både pålæg og brød skal være skåret og smurt samme dag, det skal serveres. Derfor smører vi dine madder på dagen, så du får dem leveret direkte fra smørebrættet og lige til din dør – klar til at servere for dine gæster.
Ønsker du selv at hente smørrebrødet på vores adresse, kan vi også arrangere det.
Smørrebrød, snitter og håndmadder
Hos Hjortshøj Party Service får du frisksmurt smørrebrød, snitter og håndmadder med forskellige typer pålæg. Vælg bl.a. mellem hamburgerryg med italiensk salat og sky, rullepølse med løg og sky, fiskefilet med remoulade og citron, roastbeef med ristede løg og en klassisk dyrlægens natmad med saltkød, leverpostej, sky og løg – selvfølgelig med 2-3 skiver pålæg af bedste kvalitet på et godt stykke rygbrød samt passende pynt på hver mad.
Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 75 25 17 29, hvis du vil høre mere om valgmulighederne.
Pålægskagemand og pålægsplade
En pålægskagemand eller en pålægsplade er et rigtig godt alternativ, hvis du skal servere lidt lækkert ifm. en fødselsdag, for dine kolleger eller gæster, du får på visit. Der er meget mere smag og gods i, end der er i en almindelig kagemand. Og med muligheden for at variere pålæg og pynt, er du sikker på, at der er noget, som alle kan lide.
Sandwich og landgangsbrød
Er du mere til sandwiches, eller skal smørrebrødet suppleres op med lidt flere valgmuligheder, kan du også bestille frisksmurte sandwiches eller et lækkert landgangsbrød, ligeledes med et stort udvalg af pålæg, som du selvfølgelig selv vælger. Sandwiches er især populære blandt børn, der endnu ikke helt har smagsløgene (eller motorikken) til at nyde en lækker, højtbelagt smørrebrødsmad. Alle vores sandwiches fås i boller eller som trekant-sandwiches – sidstnævnte er særligt nemme at gå til for de yngste gæster.