Luk vinduet
Kategorier

Vores udvalg

Vi har et bredt udvalg af buffeter og fester - lad Hjortshøj Party Service stå for maden til din fest.

Se Telte og service.. Se Vælg selv menu Se Buffeter og fester

Bestil nu

- og vælg dato for din fest

Betal senere

- kontant eller på faktura
Artikler » 10 gode råd til festen

10 gode råd til festen

Hjortshøj Partyservice har mange års erfaring med at levere komplet service til fester af alle størrelser. Vi ved hvor stort et arbejde, der ligger i at organisere en god fest.

Her har vi lavet en tjekliste til dig, der står overfor at skulle arrangere årets fest, hvad enten det er for en student, fødselar, jubilar eller noget helt fjerde. Rigtig god fest!

1. Hvor skal festen holdes?

Det første spørgsmål, du skal tage stilling til er: Hvor skal festen holdes? Er der plads til alle gæsterne i dit hjem? Skal der slås et stort telt op ude i haven eller vil du leje det lokale forsamlingshus? Hvis der er gode chancer for godt vejr, er en fest udendørs altid et hit, men det er selvfølgelig ikke året rundt, du kan regne med solskin og blå himmel i det danske. Festens rammer bliver sat, når du har valgt det sted, du vil holde festen, så det er værd at sætte lidt tid af til at overveje mulighederne.

2. Skal festen have et tema, og hvilket?

Næste spørgsmål på vores tjekliste lyder: Skal festen have et tema, og hvilket? Det er langt hen ad vejen en smagssag, om du godt kunne tænke dig at holde en temafest. Fordelen er, at du får en ramme, der kan hjælpe dig til at vælge pynt, mad og invitationer. Alt efter hvilke gæster du inviterer, kan en del af underholdningen også bestå i, at gæsterne klæder sig på efter temaet eller finder på festlege, der passer til det.

3. Hvilken dato og hvilket klokkeslæt?

Næste punkt på tjeklisten kan være sværere end du lige regner med. Det er spørgsmålet: Hvilken dato og hvilket klokkeslæt kan samle flest mulige gæster? Du vil selvfølgelig gerne have, at alle de gæster, du inviterer, kan komme til din fest, men det er som regel svært at finde et tidspunkt, der passer alle. Weekender er uden tvivl at foretrække, og jo før du ved, hvornår du gerne vil invitere dine gæster til, jo før kan du sende invitationer ud, så de kan sætte kryds i kalenderen, inden den bliver fyldt ud med andre aftaler.

4. Hvilket budget har du til festen?

Du har fundet tid og sted, og du ved om du vil holde en temafest eller ej. Men ingen fest uden budget, og det er punkt nummer 4 på vores tjekliste: Hvilket budget har du til festen? Du ved hvor mange du har inviteret, så nu skal der regnes på kuvertpriser og øvrige udgifter, så du har en klar ide om, hvad tingene må koste.

5. Tænk på gæsterne

Vores 5. tjekpunkt handler om de gæster, du har inviteret. Tænk på, hvordan du kan give dem en fantastisk aften. Du kan hjælpe den gode stemning på vej ved at lave en god bordplan, der sørger for at alle starter festen ud med at sidde tæt på nogen de kender, men måske også tænke på, hvordan du kan åbne op for at festens gæster lærer nye mennesker at kende. En velkomstdrink og lidt uformel snak inden gæsterne sætter sig til bords, kan være en god måde at byde gæsterne velkommen på.

6. Hvilken mad skal der serveres?

Vi kommer ikke udenom, at uden mad og drikke dur helten ikke. Punkt nummer 6 på vores tjekliste lyder derfor: Hvilken mad skal der serveres? Skal du have maden udefra, tilbyder Hjortshøj Partyservice både færdige menuer og vælg-selvmenuer til fester med mere end 4.500 gæster! Ingen fest er for stor for os, men vi kan også klare fester på ned til 10 gæster. Vi tilbyder både stegebuffet, grillbuffet, studenterbuffet, herrefrokost, damefrokost, total-teltarrangementer og mange, mange flere muligheder.

Læs mere om dem alle her.

7. Skal der være musik til festen og hvilken?

Hvad er en fest uden god musik? Vores tjekliste kommer selvfølgelig også omkring den sag med spørgsmålet: Skal der være musik til festen og hvilken? Igen er det vigtigt at tænke på gæsterne, og hvad de sandsynligvis vil nyde af musik. I sidste ende er det dog din fest, så du skal selvfølgelig også vælge musik, som du selv er glad for. Dit budget vil sætte nogle naturlige grænser for, om du bestiller en eller flere musikere til at komme og underholde, eller om du vælger at spille musik fra et lydsystem.

8. Skal der være et par festlege eller sange som underholdning?

Du er nået langt med planlægningen af din fest, hvis der er styr på de 7 første punkter i vores tjekliste. Punkt 8 handler om underholdningen, og det er jo et stort punkt i sig selv. Spørgsmålet er: Skal der være et par festlege eller sange som underholdning? Hvis du gerne vil have dette, skal du i sving med de kreative evner, eller du skal finde nogle gæster, som, du ved, kan skrive sange eller finde på gode festlege.

Jens og Lone, Hjortshøjs Party Service​9. Husk sikkerheden!

Punkt nummer 9 er lidt alvorligt, men det er nemt at glemme midt i alle festlighederne. Det lyder ganske enkelt: Husk sikkerheden!. Særligt hvis du holder en fest for mange mennesker, kan der ske uventede ting. Det gør der sandsynligvis ikke, men det er altid rart at være beredt. Har du en førstehjælpskasse?

10. Hav en fantastisk fest!

Du er nået til sidste punkt på tjeklisten, som ganske enkelt lyder: Nyd festen! Du har slidt i det for at organisere alle tiders fest, og det er vi sikre på, at du vil lykkedes med. Skulle du have lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med telte, service, buffeter og vælg-selv-menuer, så ring til os på 75 25 17 29. 

Bestil din buffet her

Få vores inspirerende nyhedsbrev månedligt

Play the video image
Vi støtter
blandt andet:

Om Hjortshøj Party Service

Festen bliver bedre med Hjortshøjs Partyservice. Dette faktum har utallige mennesker erkendt, siden party-leverandøren med base i Varde indledte arbejdet i 1987. Den kompromisløse kvalitet har givet talrige positive anbefalinger fra tilfredse kunder. Du vil uden tvivl blive tilfreds med vores services, der vil sikre din fest bliver en succes.

Læs mere om os

Levering

Hos Hjortshøj Party Service leverer vi i vores hovedområde midt- og sydjylland, hvad end du bestiller mad, telte eller service. Vi sætter en ære i at levere til tiden, hver gang. Ring endelig ved spørgsmål.

Læs mere om levering

Ring på telefon +45 75 25 17 29

eller skriv direkte på jens@hjortshoejs.dk
  • Hjortshøjs Party Service
  • Jeppe Skovgårdsvej 7
  • 6800 Varde
  • CVR 35376011
© Hjortshøjs Party Service 2017 - Alle rettigheder forbeholdes
Leveret af